topbillede_about us_1
topbillede_about us_2
topbillede_about us_3
topbillede_about us_4

Om Arctic Import

Nordatlanten er vores hjemmebane

Arctic Import er en familieejet virksomhed med dybe rødder i Nordatlanten. Siden grundlæggelsen i 1978 har vi udviklet os til en af Grønlands førende markedsaktører inden for B2B-grossisthandel – med et stærkt fokus på lokalt ansvar, bæredygtighed og engagement. 

Navnet Arctic Import er ikke tilfældigt. Nordatlanten er vores hjemmebane, og hverdagen her er vores passion. Vi betjener kunder i Grønland, på Færøerne og i Island, hvor vi fungerer som en specialiseret handelspartner for både offentlige institutioner og private virksomheder. 

Vores sortiment spænder bredt – fra detailvarer og fødevarer til nonfood-produkter. Vi servicerer en mangfoldig kundeportefølje – fra mindre virksomheder med dag-til-dag-leverancer til større hotelkæder, restauranter, bygge- og anlægsvirksomheder, sundhedsvæsenet samt offentlige og private organisationer. 

Gennem mere end fire årtier har vi opbygget solid erfaring og ekspertise. I dag er Arctic Import en pålidelig distributør og samarbejdspartner i hele Nordatlanten – kendt for høj service, indsigt og effektiv logistik.  

Hos Arctic Import handler vi ikke kun med varer – vi skaber forbindelser. Vores mål er at være tæt på vores kunder, forstå deres hverdag og behov og altid yde lidt ekstra. 

Med engroslager i Nuuk samt et supportkontor i Aalborg er vi strategisk placeret til at sikre stabile forsyningskæder i hele regionen. Vi leverer til både de større byer og de mest afsidesliggende områder i nord – for alle skal have adgang til pålidelige forsyninger. 

I dag tæller Arctic Import 100 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at sikre kvalitet, fleksibilitet og nærvær i alt, hvad vi gør. Vi spiller en vigtig rolle i forsyningen af dagligvarer, fødevarer, udstyr og materialer til detailhandel, turisme, byggebranchen og råstofindustrien – og vi gør det med stolthed.

Vores værdier og kultur


Værdier er med til at definere kulturen – de er en vigtig del af den hverdag, vi arbejder i.

Værdierne fortæller hvem vi er, og hvordan vi behandler hinanden. De er vigtige både i forhold til vores medarbejdere, men også i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at både virksomhed og medarbejdere gensidigt forpligter sig til værdierne. Vi tror på de langsigtede relationer, hvor vi samarbejder, støtter hinanden og sammen udvikler et attraktiv arbejdsmiljø og en succesfuld virksomhed.


LÆS MERE