Teamleder til økonomiafdeling
Er du stærk indenfor bogholderi? Drømmer du om en alsidig og dynamisk hverdag fuld af faglige udfordringer og god sparring? Så er det DIG vi søger!
Vi er lige nu på jagt efter en Teamleder til økonomiafdelingen med interesse i at være CFO’s ”højre hånd” og udvikle økonomifunktionen hos Arctic Import til nye højder.
Om stillingen som Teamleder i økonomiafdelingen
Vi søger en engageret teamleder til vores økonomiafdeling, som kan tage ansvar for afdelingens daglige opgaver og bidrage til virksomhedens økonomistyring.
Flere af opgaverne vil omfatte vores lokationer på Grønland og Færøerne, som du vil forventes at skulle rejse til 1 gang eller 2 årligt. Det er ikke et krav med forudgående kendskab til reglerne her.
Dine arbejdsopgaver vil være:
• Leder for 3 medarbejdere i økonomifunktioner (1 elev og 2 assistenter)
• Indgå i mellemledergruppe med i alt 8 andre mellemledere og 5 fra øverste ledelse
• Deltage i udviklingen af interne arbejdsprocesser og procedurer, herunder specielt fokus på digitalisering – bla. tidsregistrering, GDPR og dokumentstyringssystem
• Hands-on opgaver ved månedsafslutning for forberedelse af rapportering samt løbende afstemninger
• Aktiv deltager ved lageroptællinger på lokationer, herunder opgørelse af tab/vind og nedskrivninger samt samarbejde med revision
• Støtte/assistere teamet i deres opgaver, f.eks. ugentlige betalingskørsler, valutaplanlægning, håndtering af forudbetalinger, afstemninger, momsopgørelse, indberetning til Skat osv.
• Håndtering af koncern forsikringer, Acubiz rejseafregninger, pension, overenskomstforhold Grønland og overordnet ansvar for lønudbetalinger i Grønland og Færøerne
Lidt om dig:
Vi forestiller os, at du har mindst 2-3 års erfaring fra en lignende stilling. Du skal trives i et dynamisk miljø hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
Du kan se dig selv i nedenstående punkter:
• Du har relevant uddannelse indenfor økonomi, regnskab eller lignende
• Du har nogle års erfaring med økonomistyring og regnskab
• Du har erfaring med ledelse eller lyst til at tage skridtet ind i lederrollen
• Du er analytisk, struktureret og god til at kommunikere
• Du er vant til at arbejde med økonomisystemer (Vi bruger DYN AX), har gode Excel egenskaber og er hands-on på opgaver i økonomifunktionen
• Du er interesseret i at optimere processer, gøre ting smartere og digitalisere forretningsgange
• Du har et godt overblik, så du sikrer dig at deadlines bliver overholdt
• • Du trives i sociale rammer, og værdsætter samarbejde såvel som selvstændigt arbejde
• Du er udadvendt, troværdig, ansvarlig og det er naturligt for dig, at tage beslutninger
• Du kan se muligheder, og vil bidrage til at udvikle økonomifunktionen og virksomheden
Du bliver en vigtig medarbejder i en vækstvirksomhed med ambitioner med direkte reference til CFO i betroet stilling. Din trivsel og bidrag til det sociale på arbejdspladsen er i højsæde, og vi investerer gerne i din fortsatte udvikling som fagperson.
Hvem er Arctic Import?
Arctic Import er en stærk familieejet virksomhed. Nordatlanten er vores hjemmebane og hverdagen her er vores passion. Takket være vores mangeårige tilstedeværelse i Norden kender vi markederne bedre end de fleste, og vi er stolte af vores nordatlantiske arv.
Service er en del af vores DNA. Vi har eksperter, der ved, hvad der skal til, og vi er stærke på produktviden og logistik. Det er en kompetence, som vi har bygget op gennem mange år.
Vi arbejder kontinuerligt på at blive Nordatlantens foretrukne forretningspartner, udgøre det stærkeste team og yde den bedste kundeservice i Nordatlanten.
Ansøgning
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Har du lyst til at være med på holdet, så send din ansøgning og CV via mail til hr@arcticimport.dk og mærk den ”Teamleder økonomi”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Rikke Larsen på mail: rla@arcticimport.dk, eller på +45 20411024
Vi holder samtaler løbende og fjerner stillingsopslaget, når den rette person er fundet.