Salgskonsulent i Torshavn


Er du imødekommende, tillidsvækkende og forstår du kundernes behov? Motiveres du af at skabe resultater ved at servicere og rådgive? Og er du klar til at sætte dit sælger-gen i spil? Så kan du blive en del af det ambitiøse salgsteam hos Arctic Import, hvor I sammen kan fortsætte udviklingen.

Vi søger en dygtig og engageret Salgskonsulent til vores ambitiøse salgsteam. Som Salgskonsulent hos Arctic Import vil du være en central figur i vores ambition om at skabe det bedste salgsteam og levere den bedste kundeservice i Nordatlanten. Du vil have en nøglerolle i at vedligeholde og udvikle vores kunderelationer, identificere og forfølge nye forretningsmuligheder samt sikre fortsat vækst og succes.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Salg af vores produkter inden for non-food området
  • Ansvar for at pleje eksisterende kunderelationer samt udvikle nye
  • Daglig kontakt med kunder og leverandører i forbindelse med forespørgsler, tilbud, bestillinger og kunderådgivning
  • Fokus på udbygning af vores forretningsmuligheder – kunder og markedssegmenter


Hvem er du:

Vores nye kollega skal trives i et hurtigt miljø og have flere års erfaring med B2B salg. Qua din erfaring har du et solidt netværk inden for B2B og kan dokumentere tidligere resultater.


Her er nogle kvaliteter, vi værdsætter hos vores nye salgskonsulent:

  • Passion for B2B salg
  • Motiveret for at skabe resultater
  • Proaktiv og evne til at identificere nye kunder og markedssegmenter
  • Ansvarlig og organiseret i forhold til opgaver
  • Kendskab til Microsoft Office, især Excel
  • Kan lide at være en del af et team og arbejde på tværs af afdelinger
  • Gode kommunikative færdigheder
  • Erfaring med at opbygge gode kunderelationer


Vi tilbyder:

Vi tilbyder en spændende stilling i en vækstende virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil arbejde tæt sammen med Salgschefen og blive en nøgleperson i udviklingen af vores færøske salgsteam.

Du bliver en del af en virksomhed, der mener, at bæredygtig vækst skabes i en sund virksomhedskultur, hvor der lægges vægt på trivsel og arbejdsglæde.


Om os:

Arctic Import er en dynamisk organisation med afdelinger i Færøerne, Danmark og Grønland, og som stræber efter at levere enestående kundeservice og produkter af høj kvalitet til vores kunder. Vi er en non-food grossist i konstant udvikling på Færøerne og tilbyder et bredt udvalg af hverdagsvarer og serviceydelser til institutioner, skibe, offentlige og private virksomheder.


Ansøgning:

Vi afholder løbende samtaler, og stillingsopslaget tages ned, når rette kandidat er fundet. Stillingen besættes hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sophus E. Dal Christiansen, salgsdirektør, på telefon 233666 eller via e-mail på sdc@arcticimport.fo.

Har du lyst til at være en del at vores stærke team hos, så send din ansøgning og CV til vores HR-Koordinator Amalie Møller på hr@arcticimport.dk hurtigst muligt.